FORRETNINGSBETINGELSER

Disse vilkår gælder for alle produktioner udført af Palmer Studio. Det konkrete produkt og de tilhørende detaljer er beskrevet i det fremsendte tilbud, hvor ydelserne er nøje specificeret.

PRISER

Skriftlig accept af tilbuddet, herunder via e-mail, er nødvendig. Tilbuddet er gyldigt i 15 dage fra udstedelsesdatoen, og alle priser er angivet eksklusiv moms og eventuelle tillægsydelser.

Medmindre andet er aftalt, inkluderer tilbuddet én gratis korrekturgang, som omfatter rettelse af eventuelle fejl.

Hvis tidsplanen overskrides, eller der foretages ændringer efter opstart af post-produktionen (efter redigering) på grund af kundens forhold, forbeholder Palmer Studio sig retten til at opkræve ekstra omkostninger.

KØRSEL

Kørselsomkostninger i forbindelse med produktionen faktureres separat, medmindre andet er aftalt forud. Udgifterne beregnes efter Statens kilometertakster. Ved længere rejser eller specielle transportbehov kan der opstå ekstra omkostninger, som vil blive aftalt og skriftligt godkendt af kunden på forhånd.

LEVERING

Medmindre andet er aftalt, leveres færdige projekter via et downloadlink. Tekniske specifikationer vil fremgå af det tilsendte tilbud.

Hvis kunden ikke overholder de aftalte frister for at levere materialer eller andre nødvendige oplysninger, kan Palmer Studio ikke holdes ansvarlig for eventuelle forsinkelser i leveringen.

BETALING

Fakturaer skal betales inden 8 dage fra fakturadatoen.

Palmer Studio fremsender fakturaer ved projektlevering eller efter nærmere aftale. Betalingsfristen vil fremgå tydeligt på fakturaen, og forsinket betaling kan resultere i pålæggelse af renter.

RETTIGHEDER

Kunden opnår fulde rettigheder til materialerne uden tids- eller geografiske begrænsninger. Palmer Studio forbeholder sig retten til at bruge det udviklede materiale som en del af deres markedsføring, både under og efter samarbejdet. Hvis visse materialer er fortrolige og ikke må bruges offentligt, er det kundens ansvar at oplyse om eventuelle krav om fortrolighed og forretningshemmeligheder.

Kunden accepterer, at Palmer Studio kan anvende materialet som reference i portefølje og markedsføring, herunder online og offentlige præsentationer, medmindre andet skriftligt er aftalt.

ANSVAR FOR PROJEKTET

Når kunden har gennemført korrektur og godkendt materialet, påtager kunden sig ansvaret for, at leverancen er korrekt.

Palmer Studio kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader relateret til godkendte leverancer. Eventuelt erstatningsansvar er begrænset til det fakturerede beløb for det specifikke projekt, som ansvaret vedrører.

AFLYSNING AF OPTAGELSER

Produktionsdatoer aftales på forhånd og bekræftes af kunden. Ved aflysning af disse datoer, enten efter anmodning fra kunden eller på grund af ændringer foretaget af kunden, gælder følgende gebyrer baseret på tidspunktet for aflysningen:

Aflysning inden for 48 timer før optagelsesdato: 50% af dagens optagepris

Aflysning inden for 24 timer før optagelsesdato: 100% af dagens optagepris

Undtagelser kan aftales i særlige tilfælde, hvis en god begrundelse fremlægges. Dette skal bekræftes skriftligt via e-mail eller telefonisk.